Første Champions League-kamp med min nye 300mm f/2.8 🔥

Helene Kindberg fra Team Esbjerg fører bolden frem, mens Alina Grijseels dækker hende under Champions League-kampen mod BV Borussia Dortmund – foto af Photo Andersen
Helene Kindberg med bolden under dækning af Alina Grijseels – Team Esbjerg mod BV Borussia Dortmund i Champions League

I eftermiddags sad jeg klar på sidelinjen til min første Champions League-kamp med min nye Nikon 300mm f/2.8
 og wow… den leverede altså nogle
  helt vanvittigt skarpe billeder!

Kampen stod mellem Team Esbjerg og BV Borussia Dortmund,
og det var lidt særligt at se Kaja Kamp igen,
 denne gang på den anden side af banen,
efter hendes kontrakt med Team Esbjerg ikke blev forlænget.

Allerede under opvarmningen kunne man mærke, at det her ville blive en eftermiddag med masser af intensitet og energi.
Hallen summede af liv, lyset sad lige i skabet, og publikum var på fra første fløjt
sådan en stemning, man aldrig bliver træt af at stå midt i.

Henny Reistad fra Team Esbjerg blev kampens topscorer mod BV Borussia Dortmund i Champions League – foto af Photo Andersen
Henny Reistad – kampens topscorer for Team Esbjerg mod BV Borussia Dortmund i Champions League

Hvorfor jeg fik en 300mm f/2.8

Jeg har i mange år fotograferet håndbold med min Nikon 70-200mm f/2.8, og det er stadig et fantastisk objektiv. Det er fleksibelt, hurtigt og perfekt, når man vil tæt på spillet og have lidt frihed til at bevæge sig rundt.

Men til de store kampe – især Champions League – hvor jeg ofte står lidt længere væk, bliver 200mm bare ikke helt nok.
Her viser 300mm f/2.8 VR1 virkelig, hvad den kan.
Den giver mig mulighed for at komme helt tæt på ansigtsudtryk, koncentration og detaljer.

Som man ellers ikke ville fange på afstand

Og forskellen i skarphed… den er til at mærke.

300mm’eren leverer en helt utrolig præcision 
selv når tempoet er højt.
Autofokus er lynhurtig, og med den store blænde på f/2.8 får man en smuk, blød baggrund,
der virkelig får spillerne til at poppe frem i billedet.
Det giver et mere roligt, fokuseret og professionelt look, som jeg er helt vild med.

Nora Mørk i angreb for Team Esbjerg mod BV Borussia Dortmund i Champions League
Nora Mørk i angreb for Team Esbjerg mod BV Borussia Dortmund i Champions League

Den første test i Champions League

Under kampen viste objektivet virkelig, hvad det er bygget til.
Selv i de hurtigste sekvenser 
 når spillerne fløj efter bolden, eller tempoet eksploderede i kontraspillet
holdt fokus bare fast. Hvert billede stod knivskarpt.

Den store blænde på f/2.8 hjalp også meget i hallens lys,
hvor man ellers tit kæmper for at holde lukkertiden høj nok.
 VR’eren klarede det uden problemer, og jeg kunne holde ISO’en lav,
 så farverne og detaljerne stod helt rent.

Michala Møller fra Team Esbjerg jubler efter scoring mod BV Borussia Dortmund – foto taget med Nikon 300mm f/2.8 VR1 af Photo Andersen
Michala Møller jubler efter scoring for Team Esbjerg mod BV Borussia Dortmund – skudt med Nikon 300mm f/2.8

Til sidst kunne Team Esbjerg trække sig sejrrigt ud af kampen med en sejr på 36-29
 Det blev en perfekt debut for både kameraet og objektivet i Champions League-sammenhæng.

Jeg gik derfra med et kæmpe smil – både over kampen og over, hvor godt objektivet leverede.
Hvis 300mm’eren bliver ved med at præstere sådan her, så bliver det en meget skarp sæson! 💪🔥

Dana Bleckmann i aktion for BV Borussia Dortmund under Champions League-kampen mod Team Esbjerg
Dana Bleckmann i aktion for BV Borussia Dortmund under Champions League-kampen mod Team Esbjerg
Hvad jeg tager med mig fra eftermiddagen

300mm f/2.8 har helt sikkert fortjent sin plads i tasken fremover.
Den er lidt tungere og kræver lidt mere ro i hænderne, men når man først får rytmen, så leverer den billeder, der virkelig skiller sig ud.

Nogle gange handler det ikke kun om at fange det rigtige øjeblik 
 men også om at have det rigtige værktøj til at gøre det.
Og det føler jeg helt sikkert, jeg har fundet nu.

📷©️ Photo-andersen.dk

Se andre dame håndbold billeder her -> Håndbold billeder

Kaja Kamp fra Team Esbjerg klapper til fansene i Blue Water Dokken efter Champions League-kampen mod BV Borussia Dortmund – foto af Photo Andersen
Kaja Kamp klapper til fansene i Blue Water Dokken efter kampen mod BV Borussia Dortmund